Styling af miljøer til foto, showroom og messer.
For en af mine faste erhvervskunder planlægger og styler jeg diverse miljøer til foto, showroom og møbelmesser.
Jeg ved hvad det er for et udtryk firmaet vil frem til og hvad det er for signaler de gerne vil sende. Samtidig kender firmaet min stil og min måde at arbejde på. I samarbejde med fotografer, håndværkere og modeller ender det altid med et resultat som alle er stolte af og meget tilfredse med.
Modernisering af stue og køkken
En travl hverdag og mange timer væk fra hjemmet, havde efterhånden givet stue og køkken et lidt kedeligt og umoderne udtryk. Familien var indstillet på den helt store ombygning med bl.a. nye trægulve og mere åbne rum.
Derfor var det vigtigt med gennemtænkte løsninger og en overskuelig plan.
Modernisering af parcelhus
Huset stod i orginal stand, med de oprindelige materialer og farver, som da det blev bygget i 1972. Rammerne med egetræsgulve og -døre er bevaret, men resten er huset er gjort lyst og moderne, med nyt og tidsvarende køkken og bad. Enkelte vægge er revet ned, så huset er blevet mere åbent og har fået større lysindfald.
Med forholdsvis små midler er huset bragt up to date.
Nyindrettet vinhandel i Holstebro
I forbindelse med at en ældre vinhandlen i Holstebro skiftede ejere, blev forretningen moderniseret. Den lyse og meget enkle stil, har skubbet til manges opfattelse af hvordan en vinhandel ser ud. Ejerne er glade for resultatet. De føler sig hjemme i forretningen, som har fået præcis den stil og det udtryk som de havde ønsket sig.
Renovering af sommerhus
Sommerhuset fra midten af 60´erne var misholdt og i forfald. Tiden havde dog indhentet huset stil og rammerne med det flade tag og de store vinduespartier, var som mange moderne huse bliver bygget i dag. Den nye indretningen er enkel og lys. Og der er skabt ro og en behagelig atmosfære, med tydeligt sommerhuspræg, både ude og inde.
Indretning af TV-stue
Den oprindelige indretning i TV-stuen var ikke optimal. Møbler og TV blev hele tiden flyttet, alt efter hvor mange personer der var i stuen. TV-stuen er nu blevet hyggelig og funktionel, samtidig med at den har fået et meget personlig præg. Møblerne er kommet til deres ret, og belysningen er gjort moderne og lamperne meget markante.
Før :
Efter: